Nyt medlem
Du skal oprette en profil med gymnastens egne oplysninger og den e-mail adresse, som skal benyttes fremover til kommunikation med GymHelsinge. Det er gratis at oprette sig som medlem i GymHelsinge.

Hvordan tilmeldes til et hold                                                                                                                                  
Log ind med din medlemsprofil. Klik ind på Holdtilmelding. Find det ønskede hold og klik på holdets navn. Klik på prisen og dukommer videre til betaling. Når betalingen er gennemført modtager du en bekræftelse på den indtastede e-mailadresse fra gymnastens profil.
 
Handelsvilkår for tilmelding
Når du tilmelder dig et hold hos GymHelsinge er nedenstående generelle betingelser gældende for tilmeldingen. Det er vigtigt, at du læser betingelserne igennem, inden du tilmelder dig. Har du spørgsmål i forbindelse med vores generelle betingelser er du velkommen til at kontakte os.
 
Handels- og betalingssbetingelser 
 
Der kan handles med følgende kreditkort:
Dankort ( herunder visadankort)
Visakort

  • Jeg accepterer at det fulde beløb hæves på den oplyste konto med det samme
  • Jeg accepterer at dække ekstra udgifter anført på holdets beskrivelse til stævner mm.
  • Jeg accepterer, at jeg hæfter og skal betale for udgift til min opvisningsdragt(er), såfremt det er anført i holdets beskrivelse ved tilmelding. Hvis jeg stopper på holdet inden sæsonafslutning, hæfter jeg stadig for dragtens indkøbspris og vil betale mod udlevering af dragt(er).

Fortrydelsesret
  • Hvis du fortryder din tilmelding, skal udmeldelsen være os i hænde senest 2 uger efter holdstart
  • Ved rettidigt udmeldelse vil det fulde beløb blive refunderet. Ved for sen udmeldelse eller udeblivelse forbeholder GymHelsinge sig ret til at opkræve det fulde kontingent eller en del heraf
  • Udmeldelse skal meldes skriftligt via mail til gymhelsinge@gmail.com
 
Der ydes ikke søskenderabat i GymHelsinge.
 
Der er venteliste på det ønskede hold                                                                                      
Tilmeld dig endelig ventelisten! For at være helt sikker på at gymnasten kan gå i GymHelsinge anbefaler vi at I kikker om et andet hold kunne være en mulighed. Det sker, at vi efter sæsonstart får afmeldinger og vi begynder at tage fra ventelisten.

Udmelding
Hos GymHelsinge giver vi dig 14 dages fortrydelsesret på din tilmelding. Fortrydelsesretten løber fra holdets opstartsdato, d.v.s at når sæsonen er startet op har man 2 ugers prøvetid på det tilmeldte hold. Dette betyder i praksis at man kan få refunderet sit kontingentet, hvis man fortryder sin tilmelding på det valgte hold. Efter de 2 ugers prøvetid er ens tilmelding gældende for hele sæsonen – dette gælder også for hold med ratebetaling.
Afmeldingen af holdet samt benyttelse af fortrydelsesretten sker ved at sende os en mail på gymhelsinge@gmail.com.

Hvad dækker dit kontingent:

  • Kontingent på spring, rytme og motionshold dækker undervisning af uddannede instruktører samt medhjælpere.
  • Herudover dækker det desuden redskaber og rekvisitter, der er nødvendige på holdene og deltagelse til hjemmeopvisning og evt. DGI Nordsjællands Forårsopvisning.
 
Der skal påregnes ekstra udgifter til opvisningsdragt/tøj og evt. stævnegebyr samt kørsel.