GymHelsinges lykke-afdeling vil gerne invitere alle børn og unge med Downs syndrom (alder 0-18 år) og deres familier, til en dejlig Downs dag i vores fantastiske springhal.
Vi er en gymnastikforening i Helsinge, som har 4 gymnastikhold for børn med særlige behov. På vores lykketons fredagshold, er vi så heldige at have 2 små piger med Downs syndrom. Derfor tænkte vi, at det kunne være hyggeligt at invitere alle jer til en 2 timers gymnastikdag.
Dagen er søndag d. 18. maj kl. 10-12 i hal 5, Helsinge Hallerne, Idrætsvej 21, 3200 Helsinge
Nærmere program vil blive sendt ud til de tilmeldte, når dagen nærmer sig og vi ved hvor mange og i hvilken alder der kommer.
Man skal tilmelde sig på www.gymhelsinge.dk under events.
Der vil I blive bedt om forskellige oplysninger, så vi kan tilrettelægge det mest optimale program, for dem som kommer. Arrangementet er gratis, men hvis man har lyst til at spise i vores cafe bagefter, er det på egen regning. Vi undersøger hvad cafeen kan tilbyde den dag og til hvilken pris og så skriver vi ud til jer.
Har I nogen som helst spørgsmål, så skriv til mig på eva.jger@gmail.com.
Hilsen Gymhelsinge og Eva Jæger, Instruktør
Instruktør