ADFÆRDSKODEKS
GymHelsinge (medlemmer)
Adfærdskodeks i GymHelsinge er et sæt spilleregler for hvordan vi omgås hinanden respektfuldt. Vi er over 1.600 medlemmer og 70 instruktører som færdes på samme område, derfor er det godt at kende hallens spilleregler og hvem, der skal kontaktes, hvis du har brug for hjælp.
Det skal altid være sjovt og trygt at komme i GymHelsinge.
Generelt.
Kom mindst 5 minutter før din træning begynder.
Smid sko og tøj i hylderne i gangen.
Lad mobilen ligge i tasken.
Meld afbud til instruktør hvis du er forhindret i at komme til træning.
Lyt til din instruktør, vær fokuseret under træning.
Tyggetobak /snus er ikke tilladt i hallen.
Vær iklædt træningstøj/gymnastikdragt/t-shirt/shorts.
Bare tæer eller helt rene indendørs sko.
I GymHelsinge tolererer vi ikke;
Nedværdigende kommentering eller bagtale af gymnaster eller instruktører.
Negativ omtale af din træner, assistenttræner eller holdkammerater.
Sjofle kommentarer eller nedsættende tale om køn.
Uønsket seksuel opmærksomhed – som kommentarer eller uønsket berøring.
Vi er i et fokuseret træningsmiljø, hvor tryghed til at være den du er, er afgørende for træningen. Derfor opfordres Du til at meddele hvis tonen i hallen, på et hold, eller tur ikke virker tryg for dig.
Instruktører og ledelsen vil til enhver tid sætte ind over for der er respektløs adfærd og enhver form for krænkende handlinger.
Føler du dig krænket eller generet så tag fat i GymHelsinges daglige leder Kim Fischer eller bestyrelsesformand Trine Vig så hurtigt som muligt.
Med venlig hilsen GymHelsinge